L.C. Hov
Hovpleje
Intervaller og føl fødder
Fra 0-3 måneders alderen former benstillingen sig efter hoven.
Efter 3 måneder former hoven sig efter benstillingen.
Når vækstlinjerne er lukket ved 3 måneders alderen, kan man ikke længere hjælpe benstillingen, hvis der er problemer.
Hvad kan man gøre for at sikre en regelmæssig benstilling hos føllet?
- Få føllets hove tjekket af en fagperson (dansk hovbeskærer) efter 4 uger.
- Derefter skal hovene beskæres hver 6. uge.
- Føllets første beskæring, hvis der ikke er problemer, bør være i dens 10. uge. Det er vigtigt at træne føllet til at løfte benene regelmæssigt.
Følhove beskæres for at opnå en fuldstændig ret tåakse. Sålearbejdet skal vurderes. Dragter og hjørnestøtter iagttages for at sikre, at de har fået forbindelse til hinanden. Der ses efter, om strålen er sund, og der laves balance i hovens dragter og hovrand.
De små justeringer og hjælp til hoven øger chancerne for en regelmæssig benstilling.
Andre faktorer, der kan påvirke dette, inkluderer:
- Arv
- Nærmiljø
- Beskæringsintervaller: hovmekanismens virke
- Hovens udvikling: stopper for tidligt (små smalle hove) eller stopper for sent (tendens til flade hove) afhængigt af nærmiljøet
- Motionsgraden