Hov&Helhed

Slidgigt

Slidgigt og inflammatoriske ledproblemer hos heste

Ledproblemer hos heste kan opstå af flere årsager. Nogle gange starter det med en vedvarende eller gentagen irritation i leddet, hvor kroppens naturlige helingsproces ikke får lov at afslutte korrekt. Over tid kan det udvikle sig til slidgigt, også kaldet artrose.

Ved slidgigt bliver ledbrusken gradvist tyndere og mindre elastisk. Det betyder, at leddet mister noget af sin naturlige støddæmpning, og belastningen på knogler og omkringliggende væv øges.

Over tid kan inflammationen og den ændrede belastning føre til, at brusken tager permanent skade og gradvist slides ned. Samtidig kan kroppen begynde at danne små knoglenydannelser omkring leddet i et forsøg på at stabilisere området. Det er en del af den proces, man ser ved slidgigt/artrose.

Slidgigt kan dog også opstå uden en tydelig forudgående inflammation. Langvarig fejlbelastning, ubalance i hov- og benstilling eller gentagne små belastninger kan også være med til at starte processen.

Hvad er inflammation?

Inflammation er kroppens beredskabsreaktion, når væv bliver irriteret, overbelastet eller skadet.

Hos heste er ledinflammation ofte aseptisk, hvilket betyder, at der ikke er bakterier eller infektion til stede. Kroppen reagerer alligevel, som om området har brug for hjælp og reparation.

Inflammation er i sig selv ikke forkert. Det er en naturlig del af kroppens heling. Problemet opstår, hvis inflammationen bliver ved for længe eller gentager sig igen og igen.

Når helingen ikke får ro til at tage over

Normalt skal kroppen skifte fra inflammation til reparation og heling. Det sker dog ikke altid.

Inflammationen kan blive langvarig, hvis hesten for eksempel er påvirket af:

forkert eller ensidig belastning af leddet
hov- og benubalancer, fx lang tå, lave dragter eller skæv belastning
nedsat blod- og lymfecirkulation
stofskifteproblemer som EMS eller PPID
overvægt
tidligere skader eller traumer
mangel på vigtige næringsstoffer
alder, hvor helingsprocesserne ofte går langsommere

Når leddet igen og igen udsættes for små belastningsskader, kan kroppen få svært ved at afslutte inflammationen. Det kan på sigt bidrage til udvikling af slidgigt.

Hvad sker der i leddet ved slidgigt?

Slidgigt er en kronisk ledlidelse, hvor flere strukturer i og omkring leddet kan blive påvirket.

Der kan blandt andet ses:

nedbrydning af ledbrusk
irritation i ledhinden
ændringer i ledvæsken
fortykkelse af knoglen under brusken
nydannelse af knogle omkring leddet

Kroppen forsøger ofte at stabilisere det belastede led. Det kan dog føre til mere stivhed, nedsat bevægelighed og smerte.

Et forløb kan forenklet beskrives sådan:

mikroskader → inflammation → brusknedbrydning → knogleforandringer

Hvad kan gøre hesten mere udsat?

Flere faktorer kan øge risikoen for ledproblemer og slidgigt:

genetisk disposition
høj alder
tidligere skader
overvægt
fejlbelastning fra hov- og benstilling
ubalancer i kroppen
ensidig eller for hård træning
ensartet underlag, fx meget hårdt, dybt, glat eller vridende underlag
lavgradig, kronisk inflammation
mangel på vigtige næringsstoffer

Forebyggelse af slidgigt og ledproblemer

Føl og ungheste

Hos føl og ungheste er det vigtigt at have fokus på korrekt hov- og benstilling tidligt. Jo tidligere man opdager og håndterer fejlstillinger, desto bedre mulighed har man for at mindske uhensigtsmæssig belastning senere i livet.

Voksne heste

For voksne heste handler forebyggelse især om at skabe så jævn og hensigtsmæssig belastning som muligt.

Det kan blandt andet gøres gennem:

regelmæssig beskæring, ofte hver 4.–6. uge
god hovbalance
varieret bevægelse
passende træningsmængde
grundig opvarmning og rolig afskridtning
daglig foldbevægelse
korrekt huld
fodring med fokus på væv, led og restitution

Fodring og støtte til leddene

Fodringen kan ikke alene fjerne slidgigt, men den kan støtte kroppen og være en vigtig del af den samlede plan.

Særligt relevante områder kan være:

omega-3-fedtsyrer
E-vitamin
zink og kobber i korrekt balance
tilstrækkeligt protein af god kvalitet
vægtkontrol
generel understøttelse af stofskifte og vævsheling

Ved tilskud er optagelighed vigtig. Det handler ikke kun om, hvor meget der står på etiketten, men om hvor meget kroppen faktisk kan optage og bruge.

Når diagnosen er stillet

Slidgigt diagnosticeres ofte af dyrlægen, typisk ved en kombination af klinisk undersøgelse og røntgen.

Når man ved, hvilket led der er påvirket, kan man lægge en mere målrettet plan. Ofte arbejder man trinvis:

Den primære belastning håndteres først
Sekundære kompensationer vurderes løbende
Hovpleje, bevægelse, fodring og eventuel behandling tilpasses individuelt
Røntgen kan bruges til at følge udviklingen over tid

Den bedste løsning findes som regel i samarbejde mellem ejer, dyrlæge og hovfagperson.

Beskæring og beslag ved slidgigt

Ved ledproblemer er målet med beskæring og eventuelt beslag at hjælpe hesten til en mere skånsom og stabil belastning.

Afhængigt af hestens behov kan man arbejde med:

bedre hovbalance
tidligere overrul, så hoven lettere kan afvikle
øget stabilitet omkring det udsatte led
støddæmpning gennem stråle, sålpakning eller DIM
materialevalg efter behov for enten stabilitet eller støddæmpning
målrettet aflastning, hvis én side af leddet er særligt påvirket

Et hårdere materiale kan give mere stabilitet, mens et blødere materiale ofte giver mere støddæmpning. Valget afhænger af hestens diagnose, hovform, underlag, bevægelse og smertebillede.

Røntgen som vigtigt værktøj

Røntgen kan være en stor hjælp, fordi det viser forhold, man ikke altid kan vurdere udefra.

Et sidebillede af hoven kan blandt andet give viden om:

hovens reelle vinkel
hovbenets placering
belastningsretning
hvor der kan være behov for aflastning
om beskæringen bør justeres gradvist

Det udvendige billede af hoven fortæller ikke altid hele sandheden. Derfor kan røntgen være et vigtigt redskab, især ved kroniske ledproblemer.

Individuel hovpleje ved artrose

Der findes ikke én standardløsning, der passer til alle heste med slidgigt.

Beskæringen bør altid tilpasses den enkelte hest og tage højde for:

diagnose
røntgenfund
hovform
bevægelsesmønster
underlag
smertegrad
tidligere historik

I nogle tilfælde kan man arbejde gradvist med at forbedre strålefunktion og hovens naturlige støddæmpning. Det kan for eksempel ske ved at stimulere stråle og elastisk strålepude, samtidig med at hoven får et tydeligt og skånsomt overrul.

Målet er altid at hjælpe hesten til bedst mulig komfort, funktion og bevægelse — uden at skabe nye belastninger andre steder i kroppen.

Spat = hasledsartrose (gigt i hasen) 🐴🦴

Hvad er det?
Spat er slid/forandringer i de nederste hasled som giver inflammation, smerte og gradvist nedsat bevægelighed. Over tid kan der dannes knoglepålejringer og i nogle tilfælde sammenvoksning af de små led. 🔥

Hvor sidder det typisk?
Hasens “midt/nederste” ledpakke – oftest indvendigt (medialt), hvilket kan ses som ømhed, reaktion ved palpation, stivhed ved igangsætning og kortere skridt bagtil. 👀

Tegn du kan opdage tidligt:

Stivhed der bedres efter kort opvarmning (typisk “morgenstivhed”) kan være et tidligt signal.
Uvillighed til at tage vægt på et bagben ved løft især ved løft af modsat bagben hvor den stående fod er vægtbærende
Låser når man tager benet op forhøjt
Kortere skridtlængde og nedsat bagbensengagement bagtil
Ømhed efter bøjeprøve af has.
Mere uren gående på lille volte (især i trav).
Stivhed ved kulde

Det kan være svært at vide om hesten er body lame/krops halthed eller knogle/ledbånd og ligament halt.

Man kan prøve sig frem med udelukkes metode for body lamenes:

4 mdr forløb max

Osteopat hver 3-4 uge

Beskæring hver 4. uge samt noter/hov vurderng

Biomekansik træning 4-5 gange i ugen (30 min pr pas)

Hvis ikke der er forbedringer efter 4 mdr skla man få kigget klinik på det med dyrlægen.

Dyrlæge, halthedsundersøgelse & røntgen

Hos dyrlægen ved stivhed/ømhed, ændret bevægelsesmønster, eller hvis stivheden ikke bedres ved opvarmning, kommer igen hyppigt eller forværres.”. 📋

Røntgen bruges ved klinisk mistanke for at fastslå grad og placering og lægge den rigtige plan. 📸

Kan suppleres med bøjeprøver/blokader og evt. anden billeddiagnostik.

Beskæring og beslag (management af belastning):

Beskæring:

fast interval,
plan bæreflade,
god reduktion af tåmoment/overrul(hvis hoven ikke laver den selv),
støtte fra en god stor stråle men med dragt høje lige over/lidt under ståle niveau. Formål: mindske vrid og vægtstangsprincip i hasen og fremme jævn afvikling.

Beslag:

- God overul af tå/afrundet tå for lettere afvikling på beslaget

Afhjælpning udelukkelses metode fra mest fikserende til mindst (akut/inflamation – knogle forandringer)

Ved akut/inflamation siuatioin/meget pludseligt halt rådes det til at vælge mulighed 1. med det samme. Ved løbende forbedring/uden flamatioin kan man mindse fiksering for at se hvor meget af hovmekasimen man kan have tilrådighed VS. Hvor meget stabilitet hesten trives bedst på. Yder mere er forskellige påsætnings muligheder vigtig da hver slags lim og sømning er hårdt mod hoven. Overvej i mindre aktive perioder af gå barfods for at restituere hoven lidt, hvis muligt.

Akut altid: Asymetrisk alu beslag med breder gren og asyemtrisk med CS sål schor 40 eller med DIM på stålen
- grenen holdeer hoven mere stabil på ydersiden og ungår den synker for meget
- alu er meget stabilisernde giver ro i ledet

Clipped Straight Bar Shoe (ringsko) — Duplo med/uden DIM/sål
EasyShoe Speed Meta (fuld jernkerne)– eascycare/eacyshoe kan sømme på men der er pre svejses cufs
Easyshoe One Nail bagerste del simulere mere strålen – Versa halv jernkerne med/uden DIM/sål
Hårdplast (easywalker, dynamix, pegasos den sorte)
hoof cast som alternativ fiksering (kan man til føje sål?)

Hoven afbalanceres, og hælene beskæres til samme funktionelle niveau, så bærefladen står plant og belastningen fordeles jævnt.
Underlag & brug: Fast, jævnt underlag i dagligdagen; undgå dybt, tungt føre i længere perioder. Men igen korsponder med træner og behandler hvad de ser 🛠️

Tværfaglig indsats & træning

Få en osteopat ind over til fuld kropsvurdering og afspænding som supplement til hov- og dyrlægeplan. 🐴
Følg op med en træningslektion hos behandler eller biomekanisk træner, så øvelserne tilpasses hestens aktuelle kapacitet og de rigtige muskler styrkes og derved vil hjælpe på stailisering.
Koordinér planen mellem dyrlæge, hovfag person og træner, og re-evaluer løbende (video, noter, evt. nye målinger/røntgen).
Mål: smertereduktion, stabil funktion og holdbar bevægelse – med kvalitet fremfor kvantitet. ✅

Medicinske tiltag (via dyrlæge):

Smertestillende/anti-inflammatorisk i flares (kortvarigt, målrettet)
Medicinske tiltag (via dyrlæge) (hyaluronsyre, kortikosteroid, polyakrylamid-gel/Arthramid, orthobiologiske injektioner: IRAP/ACS, APS, A2M, stamceller; samt bisfosfonater: tiludronat/clodronat).
Du kan få en mere detaljeret liste til et bredre overblik over de forskellige behandlinger hvor og hvad de gør – altid i konsultation/drøftelse med din dyrlæge.
Tilskud kan overvejes som støtte (f.eks. omega-3, specifikke ledtilskud) – ikke i stedet for diagnose og plan 💊

Kort konklusion:
Spat kan ikke “klippes væk”, men rigtig beskæring/beslag, styret træning og målrettet dyrlægebehandling kan dæmpe smerte, forbedre funktion og holde hesten i fornuftig brug. ✅

🔍 Tidlige tegn på gigt – generelt (gælder de fleste led)

Disse tegn ses ofte tidligt ved gigt, uanset om det er has, knæ, hovled, kodeled eller andre led:

Stivhed der bedres efter kort opvarmning
(klassisk “morgenstivhed”)
Stivhed ved kulde eller fugtigt vejr
Kortere skridtlængde og mindre elasticitet i bevægelsen
Urenhed der kommer og går, ofte svær at placere
Reaktion ved bøjeprøver
Ændret bevægelsesmønster før tydelig halthed
Træthed eller modvilje ved gentagen belastning

👉 Gigt starter ofte som kompensation og stivhed – ikke som klar halthed.

Kronisk fase:

Hvis der ikke er behandling af forfangenhed kan det overgå til en kronisk fase
Overgangen mellem akut og kronisk fase sker over uger
Varmen aftager
Hvis hovbenet er roteret, stabiliserer hoven sig i sin nye position.
Konsekvensen er dårlig blodforsyning, ny position af hovbenet og dårlig horn kvalitet
Hvis hovbenet har forårsaget knusninger i sålen, kan der forekomme blødninger og afbrudt vækst, hvilket resulterer i dannelse af dobbeltsål.
Mellem hornvæg og læderhudshornvæg dannes et hulrum, hvorfra reparationshornet dannes.
Hoven er nu udsat for White Line Disease (WLD) og hovbylder, da lamellerne har strakt sig.

Hov&Helhed

🦵 Led-specifikke forskelle (det der kan pege på hvor problemet sidder)

🐴 Has (spat)

Typiske tegn, som ses hyppigt ved spat:

Uvilli ghed til at tage vægt på bagbenet ved løft af modsat bagben
“Låsning” eller modstand, når benet løftes højt
Nedsat bagbensengagement
Mere uren på lille volte, især i trav
Tydeligere reaktion ved bøjeprøve af has

🦵 Knæ (bagben / stifle)

Tegn, der ofte forveksles med spat eller ryg:

Svært ved bakke- og samlende arbejde
Manglende bæring bagtil (mere træk end skub)
Uvilje mod højt benløft
Kompensation via ryg og lænd
Svingende symptomer, ofte fra dag til dag

🦵 Knæ (forben / carpus)

Her er symptomerne ofte mere subtile:

Kortere skridt fortil
Fladere forbensteknik
Modvilje mod at stå vægtbærende, når modsatte forben løftes
Mere uren på lille volte, især på hårdt underlag
Spændinger i skulder og brystmuskulatur

🦶 Hovled / kodeled

Ofte belastnings- og hovrelateret:

Tydeligere på fast underlag
Forværres ved lange tæer eller forsinket overrul
Ofte bilateral (begge sider)
Kort, forsigtig bevægelse
Reaktion ved belastning, før tydelig halthed

🧠 Pædagogisk afrunding (meget vigtig)

Selvom gigt kan vise sig forskelligt afhængigt af led, starter det oftest med de samme overordnede tegn: stivhed, ændret bevægelsesmønster og kompensation.

Derfor er tidlig opmærksomhed, korrekt belastning og jævn hovbalance afgørende – uanset hvilket led der er ramt.

Vores ofte stillede spørgsmål

De skjulte faktor: er min hest i risiko zonen?.

Det usete hos hesten
Heste med det, vi kalder en fedtkam, er i risikozonen. Der sidder ophobede toksiner i denne kam over kortere eller længere tid, og de forsvinder ikke bare. 🧱
Disse heste har brug for en kostomlægning og masser af motion. 🥗🏃‍♀️

En anden ting, som også overses, er diarré og efterløb. 🚨
Diarré og efterløb skal tages alvorligt, da de også ligger i risikogruppen. Det betyder ubalance i tarmfloraen—altså produktion af de “forkerte” bakterier. 🦠

Ved diarré er optagelsen af foder stærkt hæmmet. ⛔🍽️
Ved efterløb bliver de vandopløselige vitaminer ikke optaget. 💧🚫

Stofskiftesyge heste (EMS, insulinresistens) er ikke den direkte årsag, men kort fortalt: Samspillet mellem insulin og sukker er forstyrret. Det medvirker til unormal ædelyst og fedtdepoter. 🍬⚖️

Baggrund (ID/IR/PPID/EMS)
• Hyperinsulinæmi = forhøjet insulin i blodet (målt fastende eller efter sukker/OSC). 📈🩸
• Insulinresistens (IR) = vævenes nedsatte følsomhed for insulin (insulin virker dårligere), så kroppen udskiller mere insulin for at få samme effekt → det kan føre til hyperinsulinæmi. 🔁
Hos heste bruger vi paraplybegrebet insulin-dysregulation (ID), som kan være:

Hyperinsulinæmi i hvile (basalt forhøjet insulin), 🧪
Overdreven insulinrespons efter sukker (fx Oral Sugar Test), og/eller 🍬
Insulinresistens i væv. 🧫
Du kan altså have hyperinsulinæmi uden udtalt IR (fx efter sukkerbelastning), og IR uden høj fastende insulin (tidligt i forløbet). ⚖️
PPID (Cushing) kan udløse ID → øger laminitrisiko. ⚠️
EMS er typisk overvægt/fedtaflejringer + ID. 🐎➕

Spiller mave og tarme en rolle?

Årsagen står som regel ikke alene. Fede eller stofskiftesyge heste er mere udsatte. ⚠️
Den typiske grund er kulhydrat-forfangenhed. Optagelsen af kulhydrat sker i tyndtarmen. Overskrides denne kapacitet, vil der dannes giftige toksiner, der føres ned til hoven og laver ubalancer i næringsoptagelsen. 🧪⬇️
!! Maven og tarmenes sundhed spiller en stor rolle. 🧠🦠

Derfor: hold mave og tarme sunde ✅

Godt hø med lav sukker- og stivelsesprocent (høanalyse). 🌾📊
Krybbefoder baseret på langsomt frigivende energi som lucerne, esparsette, græs, timothe og lignende. 🥗
Gode organiske vitaminer og mineraler. 💊
På græs, når først temperaturen er stabilt over 10 grader om sommeren (forårs- og efterårsgræs skal man helst holde sig fra—især med nøjsomme heste). 🌙🌡️
Marken skal have græssorter egnede til heste. 🌱
Marken skal være gødet korrekt. Undgå udpint og stresset græs. 🧪🚫
!!! OG HUSK masser af god motion med pulsen op. 🏃‍♂️💨

Hvornår er græsset så okay? ✅

Her om foråret er der stor risiko for, at heste kan blive forfangne eller få laminitis. Synderen er ikke græsset alene, men en kombination af lav temperatur og sollys. 🌤️❄️

Kort, stresset græs har en højere tendens til at ophobe sukker, især når temperaturen er under 10 grader, og der er masser af sollys. Det får planten til at lave fotosyntese og producere sukker uden at vokse. 🍬🌿

Når temperaturen ikke er høj nok til, at planten kan bruge sukkeret til vækst, ophobes det i planten. Hvis en hest går på sådan en græsmark, svarer det til, at du spiste et stort glas Nutella til alle måltider. 🍫🥄

Om sommeren er det bedst at have hesten på græs om natten, når nattemperaturerne holder sig stabilt over 10 grader, hvor der ikke er sollys. Planten bruger så det sukker, den lagde om dagen, til vækst om natten. 🌙🌡️
Når solen står op igen, vil planten begynde fotosyntesen og danne sukker—så undgå græsning der. 🌅🚫
En sommer uden regn giver dårlige vækstbetingelser; uden vækst ophobes sukker. 🌵
Når efteråret kommer, er sukkerindholdet i græsset ofte mindre bekymrende, fordi dagene bliver kortere, og der er flere overskyede dage. 🍂☁️

Hvilke heste kan tåle græs året rundt? 🤔
Det afhænger af den enkelte hest. Som udgangspunkt er der altid en risiko, fordi vi ofte holder heste på små folde med græssorter, der ikke er optimale, og som ikke er gødet/kalket korrekt. 🧭
Mest varsomme skal man være med:

Nøjsomme heste 🐴
Heste med PPID, EMS, insulinresistens 🧪
Heste med igangværende/længerevarende diarré 💧
Tidligere forfangne/laminitis-heste ⚠️
Ældre heste (nedsat metabolisme) 👵
Overvægtige heste med fedtdepoter ⚖️
Heste uden regelmæssig motion med pulsen oppe 🏃‍♀️

Når en hest bliver forfangen af græs, kaldes det kulhydrat-forfangenhed. Det kan også opstå via hø og wrap—kendskab til management af dit grovfoder er vigtigt. 🌾📦

Mekanisk forfange

Mekanisk forfangenhed? ⚙️

Støttebens-belastning (support-limb laminitis): Kan opstå, når et ben skånes kraftigt, så det modsatte overbelastes over tid. 🦵⚖️
Høj fart på hårdt underlag (knusningsbelastning/road founder): Især ved nedsat hovmekanisme giver det kraftige, uelastiske stød; sjældent primær årsag, men kan bidrage til mekanisk ømhed og, i sjældne tilfælde, forfangenhed. Ofte rammes knogler/led mere end lamelophænget. 🛣️💥
Mekanisk belastning ved beskæring bliver først problematisk, når der i forvejen er risikofaktorer i spil; en sund hov tåler normalt de sædvanlige justeringer uden at blive øm. Er du i tvivl, anbefales det at tage dialogen med den faste hov fagperson, der kender din hests hove; en evt. second opinion bør tages sammen med den hov faste fagperson, der kender din hests hove, så der ikke opstår misforståelser, og vurderingen bliver så fagligt korrekt som muligt.
Den typiske forfangenhed er endokrin: De fleste tilfælde i dag skyldes hyperinsulinæmi (EMS/ID, PPID). Derfor er fodring (lavt sukker/stivelse), vægtkontrol og endokrin udredning afgørende i forebyggelse og behandling🍽️🧪

Vinter “forfangenhed”? 🥶

Når en hest har været forfangen, bliver de små blodkar i hoven delvist skadet—tænk små veje, der er blevet snævre og ujævne. 🛤️
Kulde får blodkarrene til at trække sig sammen; er “vejene” i forvejen smalle, bliver gennemstrømningen ringere. ❄️
Mindre blod = koldere hov og mere ømhed. Det er ikke nødvendigvis ny forfangenhed—bare en hov, der regulerer varme/blod dårligere efter tidligere skade. 🧊
Samtidig kan frossen/knoldet jord give mekanisk såle-ømhed (såleknusninger/tryk), som kan lægge sig oveni. 🧱

Hvad kendetegner det?

Øm også på jævnt underlag, men værre i kulde. 🥶
Bedre med varme (gamacher/klimastrømper, ind på tørt og lunt). 🌡️🧦
Heste med insulinproblemer/EMS/PPID er ekstra sårbare om vinteren. ⚠️

Hvad kan du gøre (praktisk)?

Hold hoven varm og tør på kolde dage (gamacher/boots med indlæg). 🧦
Blødt, jævnt underlag, når det fryser—undgå knoldet pløre/frossen mark. 🧩
Kortere beskæringsinterval; genskab hovrand/såledybde og giv stråle-/sålestøtte (fx polster/pads), så sålen tåler underlaget. 🛠️

Hvad hvis du opdager din hest er i udviklings eller akut fasen?

Hvad gør vi i akutfasen/brandslukker? 🚒

FJERN HESTEN FRA ÅRSAGEN! ⛔
Ring til dyrlægen. 📞🩺
Nedkøling af hove i tidlig akut fase: VIGTIG! Se protokol (trin for trin) nedenfor. ❄️
Hjælp hesten med at fjerne toksinerne (fx produkter fra Vetcur, aktivt kul mv.). 🧪🧲
Hjælp hestens blodsukker—stabiliser og reguler (fx Metasuport fra Dangro eller EquiGluco Sense fra Equidan). 🧯
Hjælp hesten med gode byggesten: Organiske vitaminer og mineraler (fx ViVet Urtemineral fra Vetcur, Every Day Happy fra Regulator Complete eller NDS® Equine Multivitamin). 🧱
Hø med lavt sukker- og stivelsesindhold. Hø med analyse er bedst. 🌾📊 (25% af total grovfoder må erstattes med godt vårbyg halm)

Medicinske muligheder (i samråd med dyrlæge)
• Metformin: dæmper glukose “indefra” (tarm/lever); blid/variabel effekt på insulin. 💊
• SGLT2-hæmmer/Invokana: udskiller glukose via urinen; mere direkte og kraftigere sænkning af glukose/insulin – men med flere monitoreringskrav. 🧪🚻
(Valg, dosis og monitorering planlægges altid med dyrlægen som led i håndtering af ID/EMS/PPID og laminitisrisiko.) 🩺

HUSK: Man kan ikke sulte en hest til at blive rask. 🚫🍽️
Alt ovenstående skaffes så hurtigt som muligt. ⏩
Derefter: Find en fagperson, der forstår at beskære hove, der har haft laminitis/forfangenhed. 👩‍⚕️🦶
Sålen skal hjælpes og aflastes med korrekt sålearbejde, da dobbelt sål med blodlommer vil forekomme og trykke inde i hoven. 🧰

Protokol for nedkøling af hove ❄️🧊

Målet

Sænke hovens temperatur til 5–10 °C og holde den der kontinuerligt i den tidlige fase for at dæmpe inflammation og vævsnedbrydning. 🎯

Sådan gør du (trin for trin)

Start straks ved første tegn eller høj mistanke. 🚨
Is-vand “slush” (ikke ren is direkte på huden): koldt vand + masser af is, så det bliver som grød. 🧊💧
Højde: dæk mindst fra kronrand til midt på piben; gerne op til lige under knæ/hase, hvis udstyr tillader. 📏
Begge forben samtidig (selv hvis kun ét virker mest ømt). 🐴🐴
Kontinuerlig køling er bedst:
- Varighed: mindst 48 timer i træk; ofte op til 72 timer (nogle går til 96 timer, hvis klinikken stadig er aktiv). ⏲️
- Praktik: Skift/efterfyld is ofte, så vandet forbliver iskoldt slush. 🔁
Temperaturkontrol: Mål ved kronranden med digitalt termometer. 🌡️
- 10 °C: tilsæt is/frisk slush. ➕🧊
- <2–3 °C: hold 10–15 min. pause for at undgå kuldeskader. ⏸️
Hvis kontinuerlig køling ikke er mulig, sigt mod næsten-kontinuerligt:
- 40–60 min. i slush, <10 min. pause (for is-skift), gentag hele dagen. 🔄
- Jo mere sammenhængende kulde, jo bedre. ✅
- Er du i tidsknap: Isvand i store gummispande 20–30 min. ad gangen, 3–6 gange dagligt.

Hvor mange gange pr. dag / hvor mange dage?

Tænk ikke “gange pr. dag”, men sammenhængende timer i målområdet 5–10 °C. 🕰️
Standard: 48–72 sammenhængende timer i akut/developmental fase. Stop først, når hesten klinisk stabiliserer (mindre smerte, roligere digitale pulser)—og i samråd med dyrlægen. 🩺

Sikkerhed og ekstra tiltag

Ingen ren is direkte på huden; brug altid vand + is (slush). 🚫🧊
Tjek huden for kulderødme/hvidlig misfarvning; giv pauser ved behov. 👀
Dyb, blød strøelse; såle-/stråle-støtte (skum/polster); begræns bevægelse. 🛏️
Dyrlæge: smertelindring, evt. antiinflammatorisk behandling, vurdering af insulin/PPID og plan for re-alignment ved beskæring/sko. 🧩

Tidlige tegn på akut forfangenhed – hvornår skal du handle? 🛎️

1) Hurtigt tjek (stalden, 1–2 min.)

Unormalt varme hove (begge forben ofte varmest) sammenlignet med bagben/andre heste. 🔥🦶
Forstærket digital puls ved koden (tydeligt “slag”; sammenlign højre/venstre). 🩸
Stivere/kortere skridt, især på hårdt underlag; tøven ved vending i lille cirkel. 🚶‍♂️🧊
Hyppig vægtskiften forben imellem (“tripper”) eller vil ikke løfte et ben. 🔁
Let “savbuk-stilling” (forben frem, bagben ind under sig) eller urolig, smertepræget adfærd. 🤕
Kendt udløser de sidste 24–72 timer: meget/“sukkerstærkt” græs, korn/melasse, frostklare morgener på græs, stress, sygdom/feber, ny smerte i et andet ben (støttebens-belastning), ubehandlet PPID, EMS. 🌾❄️😵

👉 Regel til kunder:
Har hesten (a) tydelig varme og kraftigere puls eller (b) to eller flere af punkterne ovenfor + en kendt risikofaktor → start is-slush NU og ring til dyrlægen. 📞❄️

Beskæring & beslag ved forfangenhed – sådan hjælper vi hoven

Beskæring & beslag ved forfangenhed 🛠️🧲🥾

Hvornår må der beskæres?

Når hoven er ude af akutfasen: ca. 2–3 uger efter hændelsen og ingen tilbagefald. ⏳🧊

📸 Røntgen – hvornår hjælper det?

- Brug røntgen til at vurdere adskillelse mellem lameller og hovvæg (kapseldistorsion/udvidet hvid linje) samt rotation og evt. sænkning af hovbenet. 🧩📐
- Tag altid lateralt profilbillede og forfra-billede (dorsopalmar) for mål af vinkler og såledybde. 🖼️✅
- Supplér med et “set oppefra”/skyline-billede af hovsenebenet for at vurdere navikulærapparatet. 🔭

To veje tilbage mod normal form ✂️📏

Progressivt forløb (ofte kronisk):
- Dragter ned, tå kortes til ret tåakse, løs/ophobet sål fjernes, strålen tilpasses.
- Beskæres hver 3–4 uger, indtil lamellerne er normale (ses ofte øget hovvækst). 📈✅
Langsom, gradvis samling (ny/ekstrem sag):
- 0,5–1 cm af dragter og hovrand pr. gang.
- Gå på hele hovrandskanten—ellers kunstig hovrand med kunsthorn (Superfast). 🧪🧱
- Sålen arbejdes nænsomt igennem og palperes undervejs. ✋🔍
- Vigtigt: Hovranden skal hævne hele sålen (helst 0,5–1 cm). Ved meget lang tå kan man starte med 4/1 eller 2/1 af tålængden. 🧮⚠️

“1:1” (lige lange dragt og tå) betragtes som patologisk. 🚫📏

Limsko & boots – aflast såle og kapseltryk 🧲🥾👟

Nye faglige indsigter peger på, at det ikke kun er hovbenet, der kan synke/rotere—hovkapslen kan samtidig presse opad mod kronranden. Det tryk skal aflastes. 🧠⬆️

Derfor giver det mening at løfte/udnytte strålen mere, så bæringen flyttes ind mod stråle og hjørnestøtter. Det skåner hovbenet og reducerer det opadgående kapseltryk.

Hovkapslen kan presse opad mod kronranden – det skal aflastes. 🧠⬆️
Løft/udnyt strålen → flyt bæring ind mod stråle + hjørnestøtter = skåner hovbenet og reducerer kapseltryk.
Vælg løsning efter hest + ejer (boots/limsko). Det vigtigste er:
- Ekstra strålepude (DIM) 🌉
- Stærk overrulning/tidligt rullepunkt → hoven ruller hurtigt væk fra tåspidsen. 🧭

📸 Røntgen og Sene- og ligamentafbildning er en fordel, når:

Der er vedvarende ømhed, selv om korrekt støtte er indsat. 🧩

Hovbens placering skal vurderes. 🦴

Kile-påsætning skal vurderes ift. hovbensplacering og belastning. 📐

Der er mistanke om sekundære problemstillinger som hovsenebensbetændelse samt overbelastning/skade på ligamenter og sener. 🧪

Såledybden skal vurderes for at planlægge beskæring/beslag. 📏

Den dybe bøjesene – ofte overset 🔎🦴

Hvorfor gør det også ondt andre steder i hoven?

Lang tå = vægtstangsprincip → større træk i den dybe bøjesene og større drejemoment på hovbenet. ⚖️🔥

Tegn at holde øje med:

Stiv, lang tå-afvikling, vil lande fladt/på dragterne, modvillig til at sætte hælen ned (hviler “på tå”). 🚩

Aflastning i praksis:

Forkort tåens momentarm (tidligt rullepunkt/overrulning). ✂️🧭
Flyt bæring ind mod stråle og hæle (strålepude/DIM, passende hælhøjde). 🌉🐾
Kort beskæringsinterval med små, hyppige justeringer. 📅🔧
Boots/limsko, der ikke fikserer hovvæggen, og som tillader strålebæring. 👢🛡️
Kile (midlertidigt hælløft) kan hjælpe i akutte/subakutte faser — trappes ned igen. ⬆️⏳

📸 Røntgen kan hjælpe med at:

Vurdere palmar vinkel, såledybde og om kilehøjde virkelig aflaster DDFT, så I undgår at over-/underkorigere. 🖼️📐

Budskab: Vurdér altid belastningen på den dybe bøjesene – den er en hyppig, men overset del af smertebilledet. 💡🧠