Slidgigt (artrose) og inflammatorisk gigt 🐴

Vedvarende eller gentagen inflammation i et led kan starte en proces, hvor brusken langsomt nedbrydes. Over tid kan dette føre til slidgigt (artrose), hvor leddet gradvist mister sin stødabsorberende funktion, og knoglerne kommer tættere på hinanden – det, man ofte kalder “knogle mod knogle”. 🦴

Slidgigt kan dog også opstå uden forudgående tydelig inflammation, fx som følge af mekanisk over- eller fejlbelastning gennem længere tid. ⚙️

Gigt i hestens led opstår oftest som følge af vedvarende eller gentagen inflammation, hvor kroppens normale helingsproces ikke får lov at afslutte korrekt. Over tid kan dette føre til slidgigt (artrose) – en kronisk og ofte smertefuld tilstand. 🐴

🔥 Inflammation – hvad betyder det?

Inflammation er kroppens beredskabsreaktion, som aktiveres ved irritation eller skade i vævet.
Ofte er inflammationen aseptisk – altså uden bakterier eller infektion – men kroppen reagerer stadig, som om der er fare på færde. 🧠

Når inflammation opstår, aktiveres flere “arbejdere” i kroppen: 🧰

  • Makrofager opdager problemet og koordinerer processen 🧩
  • Neutrofile reagerer hurtigt og rydder op 🛡️
  • Fibroblaster reparerer og danner nyt væv 🧱
  • Røde blodlegemer sikrer ilttilførsel til området 🚚

Formålet er heling – men det kræver, at processen får lov at afslutte korrekt.

⏳ Når helingen ikke tager over

Normalt skal kroppen skifte fra inflammation til heling. Det sker dog ikke altid.
Inflammationen kan blive kronisk, hvis fx:

  • der er vedvarende dødt væv eller biofilm 🦠
  • leddet udsættes for forkert belastning
    (fx lang tå, lave dragter eller hov- og benubalancer, der giver mikrotraumer) ⚖️
  • blod- og lymfecirkulationen er nedsat 💧
  • immunsystemet ikke skifter til “reparations-tilstand”
    (fx ved mangel på anti-inflammatoriske signalmolekyler fra omega-3) 🧬
  • stofskiftesygdomme som EMS eller PPID hæmmer vævshelingen 🩺
  • der mangler essentielle næringsstoffer
    (omega-3, zink/kobber, E-vitamin, protein) 🍃
  • alder gør, at helingsprocessen forløber langsommere 🕰️

🦴 Artrose (slidgigt) – hvad sker der i leddet?

Artrose er en kronisk ledsygdom, hvor flere strukturer påvirkes samtidig:

  • Bruskdegeneration (nedsat elasticitet og tykkelse) 🧫
  • Inflammation i ledhinden og ændret ledvæske (synovitis) 💧
  • Fortykkelse af knoglen under brusken (subkondral sklerose) 🦴
  • Knoglenydannelse (osteofytter/enthesofytter) som reaktion på irritation og instabilitet 🌱

👉 Kroppen forsøger at stabilisere leddet, men konsekvensen bliver nedsat bevægelighed, øget stivhed og smerte ⚠️

Forløbet kan groft beskrives som:
mikroskader → inflammation → brusknedbrydning → knogleforandringer 🔄

❓ Hvad gør hesten mere udsat for gigt?

  • Genetisk disposition 🧬
  • Høj alder 🕰️
  • Tidligere traumer eller skader 🩹
  • Fejlbelastning fra hov- og benstilling ⚖️
  • Biomekaniske ubalancer i kroppen 🧠
  • Mangel på essentielle næringsstoffer 🥕
  • Overvægt ⚖️
  • For hård eller ensidig træning 🏋️‍♀️
  • Ensartet underlag (hårdt, dybt, glat eller vridende) 🏟️
  • Lavgradig, kronisk inflammation 🔍

 

 

 

✅ Forebyggelse af gigt og artrose

🐣 Føl og ungheste

Korrekt hov- og benstilling bør optimeres tidligt.
Vækstlinjer i hov og knogler lukker allerede omkring 3 måneders alder, og derfor er tidlig korrektion afgørende for at forebygge fejlbelastning senere i livet.

🐴 Voksne heste – hovpleje

  • Regelmæssig beskæring hver 4.–6. uge
  • Fokus på balance, så leddene belastes så jævnt som muligt

🧭 Træning

  • Variation i underlag og øvelser
  • Grundig opvarmning og rolig afskridtning ♨️
  • Tilpas træningsmængde til alder, kondi og fysik

🥗 Fodring og management

  • Omega-3 fedtsyrer (anti-inflammatorisk effekt) 🐟
  • Zink/kobber i korrekt balance (ca. 3:1, gerne organisk form) ⚖️
  • E-vitamin (antioxidant) 🛡️
  • Tilstrækkeligt protein af god kvalitet 🍀
  • Hold hesten i passende huld ⚠️
  • Daglig bevægelse på fold 🚶‍♂️

🧩 Når skaden er sket

Når diagnosen er stillet – ofte med røntgen – arbejdes der trinvis:

  1. Den primære udfordring håndteres først
  2. Sekundære problemstillinger vurderes løbende
  3. Supplerende røntgen kan anvendes til at følge udviklingen 🔁

👉 Den bedste strategi findes i samarbejde mellem ejer, dyrlæge og hovfagperson 🤝

 

 

🧲 Beskæring og beslag ved gigt

Ved sygebeslag er målet ofte:

  • Øget stabilitet i det udsatte led (fx alu-ringsko)
  • Støddæmpning via stråle og DIM eller hele pakninger i sålen🧽
    • Hårdere materiale → mere stabilitet 🧱
    • Blødere materiale → mere støddæmpning 🧴
  • Tidligere overrul for hurtigere afvikling 🔄
  • I udvalgte tilfælde: målrettet aflastning af én side ⚙️

📸 Røntgen som værktøj

  • Lateralt røntgen giver viden om hovvinkel 📐
  • Det, man ser udefra, svarer ikke altid til den reelle belastning 🖼️
  • Ved artrose bruges røntgen til at vurdere, hvor trykket bedst reduceres 🎯

✂️ Beskæringsmæssige overvejelser

Beskæring bør tage udgangspunkt i røntgen og tilpasses individuelt.

Et muligt greb er gradvis sænkning af dragterne (i dialog med ejer) for at:

  • Aktivere stråle og elastisk strålepude 🦶
  • Udnytte hovens naturlige støddæmpning 🛡️
  • Kombinere med tydeligt overrul for at mindske led-belastning 🔄

🌿 Tilskud – støtte og forebyggelse

Der findes evidensbaserede tilskud til led og bevægelsesapparat.

🔑 Biotilgængelighed er afgørende
Det handler ikke kun om mængden på etiketten – men om, hvad kroppen faktisk kan optage og bruge.

Spat = hasledsartrose (gigt i hasen) 🐴🦴

Hvad er det?
Spat er slid/forandringer i de nederste hasled  som giver inflammation, smerte og gradvist nedsat bevægelighed. Over tid kan der dannes knoglepålejringer og i nogle tilfælde sammenvoksning af de små led. 🔥

Hvor sidder det typisk?
Hasens “midt/nederste” ledpakke – oftest indvendigt (medialt), hvilket kan ses som ømhed, reaktion ved palpation, stivhed ved igangsætning og kortere skridt bagtil. 👀

Tegn du kan opdage tidligt:

  • Stivhed der bedres efter kort opvarmning (typisk “morgenstivhed”) kan være et tidligt signal.
  • Uvillighed til at tage vægt på et bagben ved løft især ved løft af modsat bagben hvor den stående fod er vægtbærende
  • Låser når man tager benet op forhøjt
  • Kortere skridtlængde og nedsat bagbensengagement bagtil
  • Ømhed efter bøjeprøve af has.
  • Mere uren gående på lille volte (især i trav).
  • Stivhed ved kulde

Det kan være svært at vide om hesten er body lame/krops halthed eller knogle/ledbånd og ligament halt.

Man kan prøve sig frem med udelukkes metode for body lamenes:

4 mdr forløb max

Osteopat hver 3-4 uge

Beskæring hver 4. uge samt noter/hov vurderng

Biomekansik træning 4-5 gange i ugen (30 min pr pas)

Hvis ikke der er forbedringer efter 4 mdr skla man få kigget klinik på det med dyrlægen.

 

Dyrlæge, halthedsundersøgelse & røntgen

Hos dyrlægen ved stivhed/ømhed, ændret bevægelsesmønster, eller hvis stivheden ikke bedres ved opvarmning, kommer igen hyppigt eller forværres.”. 📋

 

Røntgen bruges ved klinisk mistanke for at fastslå grad og placering og lægge den rigtige plan. 📸

 

Kan suppleres med bøjeprøver/blokader og evt. anden billeddiagnostik.

Beskæring og beslag (management af belastning):

Beskæring:

  • fast interval,
  • plan bæreflade,
  • god reduktion af tåmoment/overrul(hvis hoven ikke laver den selv),
  • støtte fra en god stor stråle men med dragt høje lige over/lidt under ståle niveau. Formål: mindske vrid og vægtstangsprincip i hasen og fremme jævn afvikling.
  • Beslag:
    • God overul af tå/afrundet tå for lettere afvikling på beslaget

Afhjælpning udelukkelses metode fra mest fikserende til mindst (akut/inflamation – knogle forandringer)

Ved akut/inflamation  siuatioin/meget pludseligt halt rådes det til at vælge mulighed 1. med det samme. Ved løbende forbedring/uden flamatioin kan man mindse fiksering for at se hvor meget af hovmekasimen man kan have tilrådighed VS. Hvor meget stabilitet hesten trives bedst på. Yder mere er forskellige påsætnings muligheder vigtig da hver slags lim og sømning er hårdt mod hoven. Overvej i mindre aktive perioder af gå barfods for at restituere hoven lidt, hvis muligt.

  1. Akut altid: Asymetrisk alu beslag med breder gren og asyemtrisk med CS sål schor 40 eller med DIM på stålen
    • grenen holdeer hoven mere stabil på ydersiden og ungår den synker for meget
    • alu er meget stabilisernde giver ro i ledet

 

  1. Clipped Straight Bar Shoe (ringsko) — Duplo med/uden DIM/sål
  2. EasyShoe Speed Meta (fuld jernkerne)– eascycare/eacyshoe kan sømme på men der er pre svejses cufs
  3. Easyshoe One Nail bagerste del simulere mere strålen – Versa halv jernkerne med/uden DIM/sål
  4. Hårdplast (easywalker, dynamix, pegasos den sorte)
  5. hoof cast som alternativ fiksering (kan man til føje sål?)

 

 

  • Hoven afbalanceres, og hælene beskæres til samme funktionelle niveau, så bærefladen står plant og belastningen fordeles jævnt.
  • Underlag & brug: Fast, jævnt underlag i dagligdagen; undgå dybt, tungt føre i længere perioder. Men igen korsponder med træner og behandler hvad de ser 🛠️

 

 

Tværfaglig indsats & træning

  • Få en osteopat ind over til fuld kropsvurdering og afspænding som supplement til hov- og dyrlægeplan. 🐴
  • Følg op med en træningslektion hos behandler eller biomekanisk træner, så øvelserne tilpasses hestens aktuelle kapacitet og de rigtige muskler styrkes og derved vil hjælpe på stailisering.
  • Koordinér planen mellem dyrlæge, hovfag person og træner, og re-evaluer løbende (video, noter, evt. nye målinger/røntgen).
  • Mål: smertereduktion, stabil funktion og holdbar bevægelse – med kvalitet fremfor kvantitet. ✅

Medicinske tiltag (via dyrlæge):

  • Smertestillende/anti-inflammatorisk i flares (kortvarigt, målrettet)
  • Medicinske tiltag (via dyrlæge) (hyaluronsyre, kortikosteroid, polyakrylamid-gel/Arthramid, orthobiologiske injektioner: IRAP/ACS, APS, A2M, stamceller; samt bisfosfonater: tiludronat/clodronat).
    Du kan få en mere detaljeret liste til et bredre overblik  over de forskellige behandlinger hvor og hvad de gør – altid i konsultation/drøftelse med din dyrlæge.
  • Tilskud kan overvejes som støtte (f.eks. omega-3, specifikke ledtilskud) – ikke i stedet for diagnose og plan 💊

Kort konklusion:
Spat kan ikke “klippes væk”, men rigtig beskæring/beslag, styret træning og målrettet dyrlægebehandling kan dæmpe smerte, forbedre funktion og holde hesten i fornuftig brug. ✅

🔍 Tidlige tegn på gigt – generelt (gælder de fleste led)

Disse tegn ses ofte tidligt ved gigt, uanset om det er has, knæ, hovled, kodeled eller andre led:

  • Stivhed der bedres efter kort opvarmning
    (klassisk “morgenstivhed”)

  • Stivhed ved kulde eller fugtigt vejr

  • Kortere skridtlængde og mindre elasticitet i bevægelsen

  • Urenhed der kommer og går, ofte svær at placere

  • Reaktion ved bøjeprøver

  • Ændret bevægelsesmønster før tydelig halthed

  • Træthed eller modvilje ved gentagen belastning

👉 Gigt starter ofte som kompensation og stivhed – ikke som klar halthed.

🦵 Led-specifikke forskelle (det der kan pege på hvor problemet sidder)

🐴 Has (spat)

Typiske tegn, som ses hyppigt ved spat:

  • Uvilli ghed til at tage vægt på bagbenet ved løft af modsat bagben

  • “Låsning” eller modstand, når benet løftes højt

  • Nedsat bagbensengagement

  • Mere uren på lille volte, især i trav

  • Tydeligere reaktion ved bøjeprøve af has

🦵 Knæ (bagben / stifle)

Tegn, der ofte forveksles med spat eller ryg:

  • Svært ved bakke- og samlende arbejde

  • Manglende bæring bagtil (mere træk end skub)

  • Uvilje mod højt benløft

  • Kompensation via ryg og lænd

  • Svingende symptomer, ofte fra dag til dag

🦵 Knæ (forben / carpus)

Her er symptomerne ofte mere subtile:

  • Kortere skridt fortil

  • Fladere forbensteknik

  • Modvilje mod at stå vægtbærende, når modsatte forben løftes

  • Mere uren på lille volte, især på hårdt underlag

  • Spændinger i skulder og brystmuskulatur

🦶 Hovled / kodeled

Ofte belastnings- og hovrelateret:

  • Tydeligere på fast underlag

  • Forværres ved lange tæer eller forsinket overrul

  • Ofte bilateral (begge sider)

  • Kort, forsigtig bevægelse

  • Reaktion ved belastning, før tydelig halthed

🧠 Pædagogisk afrunding (meget vigtig)

Selvom gigt kan vise sig forskelligt afhængigt af led, starter det oftest med de samme overordnede tegn: stivhed, ændret bevægelsesmønster og kompensation.

Derfor er tidlig opmærksomhed, korrekt belastning og jævn hovbalance afgørende – uanset hvilket led der er ramt.