L.C. Hov
Behandling af forfangenhed og laminitis
Forskel på forfangenhed og laminitis
Jeg vil gerne dele denne vigtige information om en meget smertefuld sygdom, da vi
som hesteejere skal være i stand til at forstå, gribe ind og ikke mindst forebygge den.
Det er vigtigt at kende forskellen mellem laminitis og forfangenhed.
Laminitis opstår, når kun basalmembranen mellem de sekundære hornblade og de
sekundære læderhudsblade slipper, hvilket resulterer i, at lamellerne kun strækker
sig. Der er ingen hovbensrotation i dette tilfælde.
Hesten viser heller ikke altid smerte tegn ved laminitis, så det kan være svært somejer at opdage det.
Din fagperson skal kunne skelne mellem strakte lameller på grund af en meget brudt
tå-akse der har stået på i længere tid og strakte lameller som følge af laminitis.🐴
Der er også forskel på stengalle/knusning i lamellerne pga.
manglende hovmekanisme eller pga. blodudtræk ved laminitis.
Laminitis er forstadiet til forfangenhed, så det skal tages meget seriøst.
Når laminitis opdages, så lav en ‘brandslukning’, ligesom hvis din hest er forfangen, for
at forebygge hurtigt muligt, at tilstanden ikke udvikler sig til forfangenhed.
Ved forfangenhed slipper basalmembranens basale cellers ophængssystem, og det er
her, hovbensrotation finder sted. Hvis der er hovbensrotation (kun påviselig ved røntgen), er det forfangenhed.
Den forfangne hov vokser mere i dragerne end i tåen, samtidig med at hoven vokser
hurtigere end en normal hov. Hoven får den klassiske snabelhov.
Grunden til dette er:
- Hovbenets nye placering og manglende blodgennemstrømning til tåområdet
- Øget blodgennemstrømning omkring kronranden.
Årsagen står som regel ikke alene. Heste med fedme eller stofskiftesygdoms er mere udsat.
Hvis denne kapacitet overskrides, dannes der giftige toksiner, der transporteres
ned til hoven og forårsager ubalancer i næringsoptagelsen.
Kilde: Chris Pollitt
Udviklingsfasen
Efter 4-6 timer ca, kan hesten have:
- Feber, som kan manifestere sig som stille adfærd og indadvendthed.
- Belastning af mave og tarme, enten kolik, diarré eller efterløb.
- Stigning i hjertefrekvens og hurtigere vejrtrækning.
- Der kan være puls
Akutfasen
Symptomer viser sig tydeligt
- Varme i hovkapslen.
- Hesten skifter vægt på benene og bevæger sig helst ikke.
- Kronranden kan være øm og tyk.
- hesten forsøger at aflaste tåen ved at ligge vægten bag ud
Kronisk fase:
- Overgangen mellem akut og kronisk fase sker over uger
- Varmen aftager
- Hvis hovbenet er roteret, stabiliserer hoven sig i sin nye position.
- Konsekvensen er dårlig blodforsyning, ny position af hovbenet og dårlig horn kvalitet
- Hvis hovbenet har forårsaget knusninger i sålen, kan der forekomme blødninger og afbrudt vækst, hvilket resulterer i dannelse af dobbeltsål.
- Mellem hornvæg og læderhudshornvæg dannes et hulrum, hvorfra reparationshornet dannes.
- Hoven er nu udsat for White Line Disease (WLD) og hovbylder, da lamellerne har strakt sig.
Vores ofte stillede spørgsmål
De skjulte faktor: er min hest i risiko zonen?.
Heste med det, vi kalder en fedtkarm, er i risikozonen. Der ophobes toxiner i denne karm over en kortere eller længere periode, og de forsvinder ikke af sig selv. Disse heste har brug for en kostomlægning og masser af motion.
En anden ting, der ofte overses, er diarré og efterløb. Diarré og efterløb skal tages alvorligt, da de også ligger i risikogruppen. Diarré og efterløb betyder, at der er ubalance i tarmenes flora, hvilket skyldes produktion af de forkerte bakterier i tarmen.
Ved diarré er optagelsen af al føde stærkt hæmmet, mens efterløb forhindrer optagelsen af de vandopløselige vitaminer.
Stofskiftesygdomme hos heste (EMS, insulinresistens) er ikke direkte årsagen til disse problemer, men kort fortalt er måden, insulin og sukker “snakker” sammen, blevet forstyrret. Dette medfører unormal ædelyst og fedtdepoter.
Spiller mave og tarme en rolle?
Derfor er det vigtigt at holde mave og tarme sunde med:
- Godt hø med lavt sukker- og stivelses indhold (høanalyse).
- Krybbefoder baseret på langsomt frigivende energi som lucerne, esparcette, græs, timothe og lignende.
- Gode organiske vitaminer og mineraler.
- Græsning bør introduceres, når temperaturen er stabil, omkring 10 grader om sommeren (forår og efterår bør undgås, især med nøjsomme heste).
- Marker skal have de rigtige græsarter for heste.
- Marker skal gødes korrekt for at undgå udpint og stresset græs.
!!! OG HUSK en masse god motion med pulsen op!!!
Mekanisk forfange
“Vinterforfangenhed”?
Hvis din hest viser ualmindelig meget ømhed på knoldet jord og stadig er øm på fast underlag, betyder det, at hoven ikke har gennemgået tilstrækkeligt arbejde i sin kroniske fase, og der kan stadig være blodlommer inde i sålen. Dit interval kan være for langt, og hovranden kan mangle. Disse tre faktorer gør, at hoven på knoldet jord ikke er tilstrækkeligt modstandsdygtig. Løsningen er at få en fagperson med erfaring inden for forfangne hove, ernæringsoptimering og anvendelse af boots på folden. Læs mere om boots her og ernæringsoptimering her
Hvad udløser så en mekanisk forfangethed?
En mekanisk forfangenhed kan opstå ved at et ben bliver ekstrem kompenseret for, hvilket kan gør det det raske ben bliver forfanget. Så det skadet ben flytter altså alt sin vægt i det raske ben.
En anden årsag der udløser mekaniske forfangethed er: ekstrem høj fart samtidig på hårdt underlag. Pga. af de uelastiske stød, der opstår, når hoven lander mod underlaget, vil det destruere hovens ophængssystem/wiresystem.
Når hesten skridter lander den med tons størrelser mod underlaget, jo højere fart jo flere tons.
Derfor er det en myte, at din fagperson kan gøre din hest mekanisk forfangen. Personen, der beskærer hovene, ville skulle have den fysiske evne og styrke til groft sagt at rive hovkapslen af.
Forfangenhed af den typiske type er forårsaget af kulhydrater, derfor er det afgørende at være opmærksom på, hvad vi fodrer vores hesten med.
Hvad hvis du opdager din hest er i udviklings eller akut fasen?
- FJERN HESTEN FRA ÅRSAGEN!
- Ring til dyrlægen
- Hjælp hesten med at fjerne toxsierne (f.eks. divet fra Vetcur, aktiv kul mv.)
- Nedkøling af hovene
- Hjælp hesten blodsukker. Den skal stabiliseres og reguleres (f.eks.. metasuport fra dangro eller EquiGluco Sense fra Equidan)
- Hjælp hesten med gode byggesten Organiske vitaminer og mineraler (vivet urtemineal fra vetcur)
- Hø med lavt sukker- og stivelsesindhold. Hø med analyse er bedst.
HUSK: MAN KAN IKKE SULTE EN HEST TIL AT BLIVE RASK
Alt overstående skal skaffes så prompte som overhovedet muligt.
Derefter find en fagperson, der forstår at beskære hove der har haft laminitis/forfangenhed.
Sålen skal hjælpes og aflastes ved at gør det rigtige stykke såle arbejde, da dobbelt sål med blodlommer vil forekomme og trykker inde i hoven.
Hoven har tendens til at blive flad og konveks, hvilket gør det svære for hoven naturligt at komme væk fra underlaget, og begynde at arbejde rigtig igen i forhold til hovmekanismen.
Jeg håber dette kan være en lille hjælper til et stort problem ellers er du velkommen til at kontakte mig for en billede konsultation Her